LOG-IN


HOME     CASES     PRODUKTER     KONTAKT                                                                                                               
                                                                               

Er DU vores gæsteblogger?


Har du tanker og holdninger der omhandler kommunikation, så har vi platformen.
Nye øjne på en etableret branche, eller erfarne øjne på et spirende marked? Du ved hvad du ved, og vi håber du har lyst til at dele din viden med os og vores læsere.

Smid en mail til thomas@nntv.dk, med et par linier om hvilket tema og vinkel du gerne vil skrive om.

Af: Thomas Leonardo Pedersen

26.10.2015


Så er den gal med YouTube igen

Det er egentlig ikke fordi vi er specielt ude efter YouTube, og vi ville hellere rose vores eget produkt (det gør vi vist på nogle af de andre sider:-), frem for at kritisere deres, men den her kan vi ikke slippe uden om.


Youtube: Skriv under, eller vi sletter jeres indhold

Se Version 2, 26.10.2015


Det er jo nok det, der kan gøre en virksomhed eller organisation ret utryk. Hvad sker der med min video, når YouTube begynder at fifle med rettigheder, brugeradgang og mængden af reklamer?

Deres nye politik er en kold spand vand i hovedet på både brugere og udgivere.

Med NNTV´s VideoTool system, har vi de sidste 15 år oplevet at både store og mindre virksomheder har valgt at tage kontrollen over deres eget videomateriale. Noget tyder på at de traf det rigtige valg allerede dengang.
Med egen videoløsning, har du retten til at bestemme hvem der skal se dit videoindhold. Måske også hvem der ikke skal se det.

Hvad betyder YouTubes nye politik for dig?

1. Er du udgiver, så kan du risikere at du skal indgå aftale med YT om at din video kun kan ses af betalende brugere (hvor mange vil det)

2. Er du udgiver, så kan du forvente at der VIL komme reklamer på, hvis din video ikke vises bage paywall. Og det betyder så at relaterede services og produkter bliver vist i tilknytning til dit videomateriale. ØV!

3. Er du bruger/seer, så kan du forvente at det er slut med at se YT video uden reklamer, med mindre du vil betale 70 kroner om måneden for at se dem. 
Hvor bliver dine videoer vist, og i hvilken sammenhæng

Af: Thomas Leonardo Pedersen

07.01.2014



Er YouTube det rette sted til dine videoer?


Hvis du er musiker, og gerne vil have mange til at se din video, og dele den og kommentere på den, så er YouTube et godt sted at starte. Det er ikke farligt for dig hvis 50% af dem der ser din video sviner dig til i kommentarfeltet, så længe de resterende seere lovpriser din musik. Spørg selv Justin Bieber.


Skal du ud med en viral film, som egentlig er en omgang skjult kamera, der pakker dit produkt ind, så kan YouTube også være udemærket. Jeg har selv lavet en video for Kleenex, som netop ligger på YouTube. For den video er YouTube et ok sted at ligge ...også. Men jeg ville altid hoste den fra min egen hjemmeside også, og derfra sprede den som supplement til YT. 

Ved at hoste den selv, kan jeg have eget watermark, egne relaterede videoer i playeren, og henvise kunder og seere tilbage til MINE produkter på MIN hjemmeside. Som du kan se hvis du klikker på linket med Kleenex reklamen ovenfor, så er der en masse relaterede videoer i tilknytning til vores virale video, som hurtigt vil få seerens tanker væk fra Kleenex.


Problemet med YouTube er at der er mange forstyrrende elementer.

Du kender det måske selv.

Et eksempel her er taget fra den virkelige verden - min egen.

Jeg har købt et hæve-sænkebord, og på sælgerens hjemmeside har han indlejret sin egen video uploadet på YouTube, som viser step by step, hvordan man samler bordet. Det er ret let, og da videoen er færdig er jeg egentlig klar til at samle bordet. Desværre for sælgeren, dukker der en række videoer op med andre hæve-sænkeborde, som jeg "kommer" til at klikke på. Først en og så en anden, og pludselig har jeg set et par ret fede borde, som matcher prisen, men er lidt federe. Heldigvis har jeg 14 dages fuld returret på mit køb, og desværre for onlineshoppen, som jeg har købt mit bord hos, havde de brugt YouTube til at indlejre deres video med. Han mistede en kunde.

Havde han benyttet en videoløsning, som sikrede ham 100% sikkerhed og kontrol med sit eget indhold, så var dette aldrig sket.


Nu tænker du at dette er jo en typisk fejl, som mindre virksomheder begår, men man ser problemet i de største danske virksomheder også.

Søg på Copenhagen Fur (som man ville forvente  virksomhende hedder, og ikke Kopenhagen Fur) på YouTube, og se hvad der dukker op. Anti reklamer for pels. Copenhagen Fur (Kopenhagen Fur) forsøger naturligvis at lægge deres eget modtræk ind på YouTube, ved at uploade videoer der lovpriser deres egne produkter, men problemet er at deres videoer ikke altid bliver fundet som de første, da aktionsgrupper og TV stationer har boostet deres egne videoer med mange likes og delinger.

Har Copenhagen Fur så deres egen videoløsning på deres EGEN hjemmeside? Nej, de indlejrer YouTube videoer, og når disse er færdige så bliver anti pels videoproduktioner vist.


Betal dig fra at "fremmedelementer" bliver vist i tilknytning til dit materiale.

Hmm, tjaa, njaa! 

Ja, man kan betale sig fra at der bliver vist konkurrerende video i din indlejredede player, når din film er færdigafviklet, men du kan ikke betale dig fra at YouTube logoet ser billigt ud, og du kan ikke betale dig fra at der altid er nogle der vælger at klikke på det lille YouTube ikon i playeren, og dermed havner på en side, hvor der bliver uploadet 70-90.0000 videoer hver dag.

Dit indhold drukner nu i nazipropaganda, søde kattekillinger og girafdrab og konkurrerende budskaber og produkter.


Listen er lang over gode eksempler på hvorfor det ikke altid er en god idé at benytte gratis tjenester, når det handler om videohåndtering. Det er ALDRIG gratis at benytte gratistjenester.


COOP har i lang tid haft en video liggende på deres forside. Eller egentlig var det et billede, hvor der stod SE Vores Reklamefilm.

Når man klikkede på linket blev man sendt videre til YouTube, hvor deres Fakta reklamefilm lå. Om den er god eller dårlig vil jeg ikke blande mig i, men det var særdeles uheldigt at videoen var ratet med 4 thumps down, og kun 1 up af brugerne, og ekstra uheldigt at der under videoen var flere kommentarer, som svinede COOP til. Herunder en kommentar der sagde at COOP var en Nazi organisation. Det er de jo ikke, og dergor er det ekstra uheldigt at nogle skal se sådanne budskaber i relation til et godt brand. Til højre for COOP/Fakta videoen var der en stribe andre videoer, som systemet foreslog. Det var BILKA, LIDL og NETTO mf., som jo også havde ordet supermarked, dagligvare mm. i titel, beskrivelse eller metatag, og derfor af YouTubes robotter blev fremhævet som relevante. I dette tilfælde var det jo nærmere en katastrofe.


Puha! 

Ønsker du flere skrækindjagende eksempler på hvordan det kan gå galt med markedsføring via YouTube, så sig til. Vi har hele kufferten fuld.


Mit råd vil til enhver tid være, at du skal give den platform du vælger at dele dit video fra, lige så meget opmærksomhed, som du giver produktionen af dit materiale. Ellers kan det være spildt, og i værste tilfælde have den modsatte virkning af hvad du ville med din video.

De bedste videoløsninger kan embedde/indlejre video på egne sider, samt eksterne sider. De allerbedste videoløsninger kan også afvikle video direkte på f.eks. Facebook og andre sociale netværk - herunder naturligvis VideoTool;-)

VideoTool v. NNTV ApS / Filmbyen 14 / +45 33 14 15 14 /  nntv@nntv.dk  /

www.nntv.dk  /  CVR. 25491475