Film 1: Fra lilleput til global aktør
Efter 2. verdenskrig er Danmark på hælene – og klemt i Den kolde Krig mellem verdens nye supermagter. Samtidig bliver en række tidligere kolonier i Afrika og Asien selvstændige. De nye og fattige nationer har brug for hjælp, og Danmark er kommet så meget på benene, at tanken om at hjælpe de nye nationer i gang, tager form. Udviklingsbistanden sættes i gang som en folkesag, og Danmark bliver – efter en beskeden og tøvende start – en bistandspolitisk stormagt. Men optimismen fra de tidlige 1960’ere holder ikke, hverken i Danmark eller i ulandene.
Embed video
Film 1: Fra lilleput til global aktør
Play
05:46
Film 1: Fra lilleput til global aktør
Efter 2. verdenskrig er Danmark på hælene – og klemt i Den kolde Krig mellem verdens nye supermagter. Samtidig bliver en række tidligere kolonier i Afrika og Asien selvstændige. De nye og fattige nationer har brug for hjælp, og Danmark er kommet så meget på benene, at tanken om at hjælpe de nye nationer i gang, tager form. Udviklingsbistanden sættes i gang som en folkesag, og Danmark bliver – efter en beskeden og tøvende start – en bistandspolitisk stormagt. Men optimismen fra de tidlige 1960’ere holder ikke, hverken i Danmark eller i ulandene.
Holger Bernt Hansen 1
Play
03:24
Holger Bernt Hansen 1
Om de første år som involveret i dansk udviklingsbistand. I 1962 var Holger Bernt Hansen nyuddannet teolog og rejste til den nye, selvstændige nation Uganda for at studere og undervise på universitetet i Kampala. Han fortæller om tiden, ånden, tankerne, optimismen, pessimismen dengang, både i den nye, uafhængige stat Uganda og i Danmark, der tog de første skridt til den udviklingsbistand, der siden voksede sig meget større.
Film 2: De hvide elefanter
Play
07:11
Film 2: De hvide elefanter
De første mange år tænkte Danmark og andre donorer: Giv udviklingslandene dét, de mangler. Og giv dem dét, der fungerer hos os: Hospitaler, vandpumper, fabrikker. Men det gik ofte galt. Resultatet var en række såkaldte ’hvide elefanter’, store projekter, der brød sammen, når bistanden ophørte. Congo-hospitalet var det største danske udviklingsprojekt i 1960’erne med op mod 70 danske ansatte – ad gangen. Og en samlet dansk bistand på næsten en halv milliard kr. Men det moderne og veldrevne hospital faldt sammen, da Danmark trak sig ud. De hvide elefanter var med til at sætte gang i selvransagelse blandt donorer og udviklingslande.
Holger Bernt Hansen 2
Play
03:46
Holger Bernt Hansen 2
Om de hvide elefanter i udviklingsbistandens første årtier. Hvad er en hvid elefant egentlig? Og hvorfor var der så mange af dem i udviklingsbistandens første år. Holger Bernt Hansen har besøgt mange af dem og fortæller, hvad der gik galt. Han fortæller også, hvorfor bistandsprojekter blev til hvide elefanter, og hvad de hvide elefanter lærte ham og andre, der var involveret i udviklingsbistanden.
Film 3: De gode historier - fra bistand til udviklingssamarbejde
Play
06:23
Film 3: De gode historier - fra bistand til udviklingssamarbejde
Afslutningen af den kolde krig i 1989 påvirker også udviklingsbistanden. Udviklingslandene bliver i mindre grad en kampplads mellem øst og vest. Fokus retter sig fra at give bistand til lande, der er ’på vores side’ til at give bistanden så effektivt som muligt. Det er med til at bane vejen for et opgør med de hvide elefanter. Donorerne begynder i højere grad at lytte til udviklingslandenes behov og ønsker, og de begynder at samarbejde indbyrdes. Danmark og Tanzania er tidligt med fremme i processen, der gør en mærkbar forskel helt ud på de små sundhedsklinikker i Tanzania.
Holger Bernt Hansen 3
Play
04:24
Holger Bernt Hansen 3
Om forandringer i udviklingsbistanden efter den kolde krigs ophør. Holger Bernt Hansen var formand for Danidas styrelse i hele 12 år og i netop de år, bistanden blev lagt om. Han beretter om den selvransagelse i bistandsverdenen, der førte til de mange forandringer. Men også om de globale begivenheder som Murens fald, der satte skub i forandringerne og bidrog til, at bistanden ikke længere ’blot’ blev givet for at mindske fattigdom, men også for at fremme ’gode’ formål som demokrati, menneskerettigheder og et renere miljø.
Film 4: Vi giver med den ene hånd - og tager med den anden
Play
08:43
Film 4: Vi giver med den ene hånd - og tager med den anden
I forholdet mellem de rige og de fattige lande spiller bistanden en vigtig rolle. Men andre områder er mindst lige så afgørende. Verdenshandel og klimaforandringer f.eks. Men når verdens lande mødes til de store globale topmøder om netop de to emner, står landene ofte stejlt over for hinanden, og udviklingslandene beskylder de rige lande for med deres handelspolitik, tilskud til landbruget og enorme forbrug af fossile brændsler at modarbejde den udvikling, de prøver at fremme i de fattige lande med udviklingsbistand. Verdenshandelsorganisationens topmøde i Mexico i 2003 og klimatopmødet i København i 2009 er et par af de topmøder, hvor bølgerne gik højt.
Holger Bernt Hansen 4
Play
04:14
Holger Bernt Hansen 4
Om udviklingsarbejde med den private sektor, om verdenshandel og klimaforandringer. Holger Bernt Hansen har været vidne til mange af de globale topmøder og set, hvordan ’nye emner’ som en retfærdig verdenshandel og globale svar på klimaforandringer er kommet til at fylde mere i forholdet mellem rige og fattige lande. Han fortæller om, hvordan han har oplevet, at det har påvirket synet på udviklingsbistanden og dialogen mellem rige og fattige.
Film 5: Lille land, hvad nu?
Play
06:01
Film 5: Lille land, hvad nu?
Verden er blevet en anden siden 1962. Danmark er blevet en internationalt anerkendt aktør på udviklingsområdet, men har også blandet sig militært i konflikter i skrøbelige stater som Irak og Afghanistan. I år 2000 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling at halvere verdensfattigdommen inden 2015, og det ser ud til at lykkes. Men det betyder ikke, at fattigdom og nød er udryddet. Vi er blevet 4 mia. flere mennesker på kloden siden 1962 – fra 3 til 7 mia. Presset på ressourcerne og klimaet er steget. Konflikter hærger fortsat. Vi er kommet tættere på hinanden – på godt og ondt. Udfordringerne har ændret sig. Det samme må svarene gøre.
Holger Bernt Hansen 5
Play
04:49
Holger Bernt Hansen 5
Om resultaterne af dansk udviklingsbistand, aktuelle og fremtidige udfordringer. De udfordringer, de fattige lande, Danmark, ja, hele verden, står over for i dag, ser ganske anderledes ud end i 1962. Holger Bernt Hansen giver sit syn på dem og vurderer, om bistanden har gjort en forskel.
Film 6: Udvikling = Lykke?
Play
09:05
Film 6: Udvikling = Lykke?
Udvikling kræver forandringer, og udviklingsbistand er med til at sætte skub i forandringer. Men forandringer kan true den lokale kultur. Den udfordring har det lille land, Bhutan, forsøgt at håndtere på enestående vis. Landet har med udgangspunkt i sine særlige traditioner skabt sin egen målestok for udvikling: Bruttonationallykke med fokus på mennesker, kultur og natur. Landet stiller særlige krav til udviklingsbistanden ? også den danske. Men udviklingen går stærkt: Den moderne verden trænger sig på med alle dens muligheder. Det er populært ? især blandt de unge, men vækker også bekymring. Samtidig skal Bhutan have gang i den private sektor for at skaffe nye indtægter, der kan erstatte den udviklingsbistand, Danmark og andre donorer ikke længere giver, fordi landet er blevet for rigt til bistand.
Holger Bernt Hansen 6
Play
05:09
Holger Bernt Hansen 6
Om forholdet mellem kultur og udviklingsbistand, og om dansk støtte til Bhutan. Holger Bernt Hansen har besøgt Bhutan flere gange og selv været vidne til, hvordan udvikling og vækst støder sammen med ønsket om at bevare den traditionelle kultur. Det er et dilemma, som er særligt tydeligt i Bhutan, men som gælder al udvikling og udviklingsbistand.
 Frederik Bager
Play
01:17
Frederik Bager
Holdningsfilm med skuespilleren Jon Lange
Mikkel
Play
01:20
Mikkel
Holdningsfilm med skuespilleren Jon Lange
Rasmus Metal
Play
01:26
Rasmus Metal
Holdningsfilm med skuespilleren Jon Lange
Søren Fodbold
Play
01:23
Søren Fodbold
Holdningsfilm med skuespilleren Jon Lange