Forside
Om os
Kontakt
   Podcast
Log ind   
Om Nørre Fælled Skole
Her ser du vores WebTV station. Vi har samlet en masse videoer her. Håber du kan bruge dem.

Pædagogisk grundlag for heldagsskolen
Indledning
Nørre Fælled skole er en københavnsk folkeskole, der siden den 1. august 2007 har fungeret
som heldagsskole fra 0. – 9. klasse. Den er samtidig madskole og fra skoleåret 2013 – 2014 er
heldagsskolen også en lokal idrætsskole. Der er 7 lektioners undervisning hver dag for alle
elever. Derudover er der et gratis fritidstilbud til alle elever. Heldagsskolen er åben fra 7.00 –
17.00.
Som madskole tilbyder heldagsskolen gratis morgenmad om morgenen, før eleverne møder til
undervisning samt frugt om formiddagen og eftermiddagen. Heldagsskolen har eget
produktionskøkken, som laver billig og økologisk frokost; eleverne deltager i madproduktionen.
Forældrene kan for et mindre beløb tilmelde eleverne til dette frokosttilbud. Alle elever spiser
hver dag i skolens kantine sammen med klassens pædagoger og lærere.
Som lokal idrætsskole vil heldagsskolen have en almen og bred bevægelses- og idrætstilgang
rettet mod alle elever fra 0. – 9. klasse. Samtidig vil skolen have en speciel idrætslinje for 7. – 9.
klasse for elever med særlige evner indenfor idræt. Der vil dog også være en almen linje for 7. –
9. klasse.
Vision
Nørre Fælled skole har høje faglige ambitioner for alle elever. Heldagsskolen sikrer eleverne en
udfordrende og tryg skolegang og et aktivt fritidsliv, som giver eleverne forudsætninger for at
klare sig i fremtidens ungdomsuddannelser, på arbejdsmarkedet og i fritidslivet. Heldagsskolen
giver eleverne glæde ved sund kost og bevægelse og skaber sammenhæng og kvalitet i
elevernes liv og læring på tværs af undervisnings- og fritidsaktiviteter.
Heldagsskolens arbejde tager udgangspunkt i elevernes og forældrenes ressourcer.
Pædagoger og lærere arbejder tæt sammen om elevernes sproglige, faglige, sociale og
sundhedsmæssige udvikling, fordi heldagsskolen har et helhedssyn på den enkelte elev.

Biskop Krags Vænge 7, 2100 København Ø39 18 03 80mail@nfs.kk.dk